Cretacolor Nero Sticks

13,00kr.137,00kr.

Cretacolor Nero Sticks er sorte, kantede tegnestave, der er velegnede til at skabe kraftige, mørke toner og ekspressive linjer og mærker. Nero er Cretacolors navn for et kulpigment tilsat et fedt, olieholdigt bindemiddel. Det binder sig bedre til papiret end kul og udtværer og sviner derfor mindre, og giver stadig dybe, sorte toner. På grund af deres form er Nero Sticks bl.a. velegnede til en stil hvor tegneren med målrettede, markante strøg indfanger de store, essentielle former og rytmer i sit motiv.

  • Kulpigment med olieholdigt bindemiddel (Nero).
  • Kan i nogen grad tværes og viskes ud.
  • Tegnestav i 2 størrelser: smalle (7 x 7 x 72 mm) og brede (14 x 7 x 72 mm).
  • De brede stave fås i tre hårdheder: Ekstra blød, blød og medium.
  • Produktkoder: 404 01, 404 02, 404 03, 408 01.

Mange tegnemæssige muligheder

Nero Sticks mærker og streger

Stavformen, med skarpe hjørner og flade sider, giver en lang række forskellige tegnemæssige muligheder: ensartede linjer i forskellige tykkelser, kantede staccatoagtige mærker, svungne kalligrafiske strøg og meget mere.

Ved at ændre hvor hårdt man trykker stavene mod papiret, kan man opnå en fin variation i tonevalør og tekstur. Strukturen i overfladen af papiret spiller her også en vigtig rolle.

Nero Stavene er forholdsvis brudstærke, og det er muligt at trykke hårdt og arbejde hurtigt og intuitivt.

Nero-serien

Cretecolor Nero Serie

Ud over Nero Sticks består Nero-serien af Nero blyanter i fem forskellige hårdheder, Nero miner til brug med mineholder og Chunky Nero Soft, en cylinderformet tegnestav i jumbostørrelse.

Du kunne også være interesseret i